Software og knowhow til automationsl?sninger

Kompetencer

Hos Picca møder du ingeniørmæssig kompetence - krydret med en god portion vilje til at forandre konventionelle holdninger og fravælge middelmådige standardløsninger. Med Picca får du en sparringspartner, som sigter højt i alle forhold og processer - til glæde for din virksomhed, dine medarbejdere og ikke mindst dine kunder.

Vi behersker alle teknologier inden for automation og SRO og er specialister i validering, der garanterer dig optimal drift og pålidelige data. Alt efter behov kan du benytte os som konsulent, delleverandør eller totalleverandør af en komplet automationsløsning.

Struktureret programudvikling
Vi har udarbejdet en ”programmeringsguideline” for, hvordan vi udvikler PLC og SCADA programmer. Vi tilstræber at strukturen, i den kode vi udvikler, er ens. Struktureret programudvikling giver flere fordele. Programmerne er blandt andet nemme at servicere – også for dine medarbejdere – og det er muligt for flere personer at arbejde med det samme projekt.

Vi afholder kurser i struktureret programudvikling, både for kunder (servicepersonale) og internt i huset for vores egne medarbejdere.

Validering
Validering er systematisk dokumenterede undersøgelser af processer og produkter i produktionsvirksomheder især inden for fødevare-, biotek- og medicinalindustrien, som er underlagt en lang række myndighedskrav.

Picca tilbyder alle former for validering af anlæg, udstyr og systemer, herunder udarbejdelse af master valideringsplaner, testplaner, testskemaer, udførelse af tests, afvigelses- og ændringskontrol samt tilhørende dokumentation og rapportering.

Ved at indføre validering sikres en ensartet produktkvalitet og værditilvækst til din virksomhed i form af øget produktivitet.

Kvalitetssikring
Picca kan dokumentere kvaliteten på din leverede automatisering ifølge cGMP, GAMP og andre gældende normer. Vi opsamler og rapporterer procesdata og beskriver alle delelementer. Det gør både validering og kvalitetssikring lettere. Vi tilbyder også QA-controller konsulentservice.

Konsulentydelser
Vores ingeniører kan hjælpe med ændringer, udvidelser, optimering af eksisterende anlæg, analyser, beskrivelser og grundlæggende design samt udvikling af brugerflader og interface mellem systemer. Vi kan hjælpe med:
  • Analyse, grundlæggende design, beskrivelser
  • Rådgivning – sparringspartner
  • Projektledelse
  • PLC/SRO/SCADA programmering
  • Database udvikling, IT integration
  • Projektering, dokumentation, validering
  • QA-controller konsulentservice
Projektledelse
Hos Picca ser vi projektledelse som et afgørende succesparameter for ethvert projekt. Projektlederen udstikker en fælles kurs, skaber overblik over processen og sikrer, at alle er klar over hvornår og med hvad, de skal bidrage, så projektet følger tidsplanen og lever op til de givne mål.

Projektlederen er en central person hos Picca, da projektlederen skal samle alle projektdeltagere om et fælles mål. En Picca projektleder sætter sig ind i kundens og projektets strategiske krav og er samtidig åben over for tilpasning, når nye udfordringer melder sig. 
  Printvenlig version  Søg på picca.dk  UK version



Kontakt os

Peder Steffensen
Mob.: 20 23 08 01
Mail:   pls@picca.dk