Allergistop uden stik

Styring af pilotanlæg
Picca Automation har udviklet en helt ny styring til et pilotanlæg til fremstilling af vaccine i tabletform hos ALK-Abelló. De første vaccinetabletter ventes på markedet i 2006.
Forskerne hos ALK-Abelló i Hørsholm, der fremstiller produkter til diagnostik, behandling og forebyggelse af allergier, har udviklet en metode, hvor en vaccine kan gives under tungen som en tablet.
Dermed sparer patienterne ikke bare tid, men spares også for ubehag og gener forbundet med at stikke i huden. ALK-Abelló har arbejdet med den tabletbaserede allergivaccinationsmetode i flere år og forventer, at de første er klar til salg i 2006.
Forskning, udvikling og produktion i ét anlæg
I ALK-Abellós produktionsfaciliteter i Hørsholm har man bygget et pilotanlæg, hvor det aktive stof i vaccinen fremstilles. Anlægget er et bestående procesanlæg, der er ombygget, så der både kan forskes, udvikles og produceres på det.
„Det eksisterende anlæg skulle bygges om, fordi det ikke opfyldte kravene i FDA-standarden 21 CFR Part 11 (krav til dataopsamling og elektronisk signatur), og det var baggrunden for, at vi valgte et helt nyt SCADA system. I processen er det nemlig vigtigt at vide, hvem der laver hvad og hvornår, og alle data skal være beskyttet og skal gemmes i mange år“, forklarer kemiingeniør Flemming Mørch Hansen.
Hos ALK-Abelló har man kørt med SCADA en del år. Med erfaringerne fra et tidligere SCADA-styret procesanlæg som grundlag, udarbejdede Flemming Mørch Hansen en detaljeret kravspecifikation og funktionsbeskrivelse af den ønskede proces. Med disse redskaber i hånden kunne Picca Automation gå i gang med at konstruere en ny styring til pilotanlægget.
Fleksibilitet med iBatch
Teknikerne fra Picca konstruerede en helt ny styring til pilotanlægget, der er i 5 kg skala. Den er baseret på Allan Bradley PLC’er, IBM PC’er og DeviceNet på hardwaresiden og bl.a. iFix, iBatch og SQL på softwaresiden. Da anlægget både skal bruges til forsøg og endelig produktion, er kravene til fleksibilitet store. Det var en af årsagerne til, at Picca valgte iBatch.
iBatch håndterer de enkelte operationer og faser i processen, og når en fase er gennemført, registrerer iBatch resultatet direkte i SQL-databasen uden om PLC’en. Lidt populært kan man sige, at iBatch’en flytter noget af PLC-programmet op på SCADA niveau. Ved hjælp af iBatch kan man redigere recepterne direkte, og de versionsstyres også via iBatch. Det er meget vigtigt at have styr på tidligere versioner af recepter, sådan at man kan genskabe de værdier og betingelser, en batch har været kørt under.
Én af de store udfordringer i projektforløbet var at generere rapporter, der kan genskabe hele procesforløbet korrekt. Også selv når der bliver flyttet rundt på faser og operationer i recepten. Men det er lykkedes takket været den store fleksibilitet i iBatch.
Brugte to mandeår
„De eksterne leverandører – herunder Picca Automation – brugte i alt næsten to mandeår på opgaven. Ved den afsluttende afprøvning poppede der en del mindre opgaver omkring rapporteringen op, men de blev alle løst tilfredsstillende. Samarbejdet med Picca gik rigtigt godt, og det kan godt ske, at vi vælger dem til en anden opgave“, slutter Flemming Mørch Hansen.
iBatch er i løbet af de seneste to år indført i produktionen hos blandt andet Novo Nordisk, Leo Pharma, CMC Biopharmaceticals, Fertin Pharma og ALK Abelló. Anlægget hos netop ALK-Abelló er et af de mest avancerede, hvad angår funktionalitet og udnyttelse af iBatch.
![]() | ![]() | |
|
Kontakt os
Henrik Jensen Dir.: 39 53 73 11 Mail: hje@picca.dk | ||
![]() | ![]() |
![]() | ![]() | |
|
Udvalgte referencer
> ALK Abello A/S > Chr. Hansen A/S > GEA A/S > H. Lundbeck A/S > Invensys APV Nordic A/S > Leo Pharma A/S > Lytzen A/S > NNE Pharmaplan A/S > Novo Nordisk A/S > Novozymes A/S > Statens Serum Institut | ||
![]() | ![]() |





UK version