Om Picca Automation A/S

Effektivisering af driften i produktions-, proces- og miljøvirksomheder er vigtigere end nogensinde. Myndighedskrav og regler strammes løbende, og samtidig er konkurrencen på markedet knivskarp i alle brancher.Vi bidrager med viden og kreativitet i automationsløsningerne for at skaffe jeres virksomhed et forspring.

Nytænkning, innovation, kreativitet … uanset hvad vi kalder det, så er det vigtigt for Picca at anvise nye veje og tilvejebringe løsninger, der udnytter ressourcerne optimalt og gerne på nye måder. Vores force er at kombinere ingeniørmæssig kunnen med en god portion vilje til at vælge middelmådige standardløsninger fra.

Vi kan ikke alt. Men for vores kunder er vi en dedikeret samarbejdspartner inden for vores specialer, som er miljø og energi, industri, pharma samt føde- og drikkevarer. På de felter placerer vi overliggeren højt, når det gælder faglig kvalitet, innovation og evnen til at skaffe resultater gennem enestående løsninger.

Nedenstående profilvideo er udarbejdet i forbindelse med Piccas nominering til Danmarks Digitale Førertrøje 2016 af Børsen og Siemens. God fornøjelse.

 

 

Hvis en virksomhed har en god kultur, vil den som udgangspunkt også være velfungerende og lønsom. Det er det vi tror på i Picca og arbejder derfor ihærdigt på at fremme en god kultur. Til en god kultur hører at overholde aftaler, at lytte for at forstå og at turde sige sandheden. Og så er der for så vidt ikke forskel på, om det foregår i det daglige miljø på kontoret eller ude hos dig.

Picca ”er” vores medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de er tilfredse og udvikler sig både fagligt og personligt. I Picca prioriterer vi derfor kurser og udvikling højt, og afholder lige så mange tekniske som ikke-tekniske kurser. Det gør vi for, at vi kan løse opgaverne, kommunikere med kunderne på et højt niveau samt sikre os løbende forventningsafstemning.

Picca Automation A/S blev grundlagt i Søborg den 1. november 1988, og ambitionerne fra dengang om nytænkning, høj faglighed og et tæt tilhørsforhold til kunderne gælder stadig den dag i dag.

Efter nogle år etablerede Picca sig i Silkeborg, og i 2011 og 2013 overtog Picca hhv. Secher Automation og Sinus Automation.

Den 1. september 2017 kom Dansk Automation & Analyse A/S under Piccas vinger, hvilket blandt andet tilførte egen tavleproduktion i Troldhede-afdelingen.

Ovenstående har resulteret i et solidt fodfæste inden for føde- og drikkevarer, energi og miljø, pharma og industri, ligesom ejerskabet i dag er bredt funderet hos seks ledende medarbejdere og partnere.

Piccas medarbejderstab er støt stigende, og omfatter i dag knap 85 engagerede mennesker fordelt mellem Søborg, Silkeborg og Troldhede.  

Kontakt

Du skal indtaste et navn
Du skal indtaste en korrekt e-mail adresse
Du skal indtaste en besked

Tak for din mail. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.

info@picca.dk

Øst: +45 39 53 73 00

Vest: +45 87 20 14 00

Gladsaxevej 382
2860 Søborg

Frichsvej 21
8600 Silkeborg

Nr. Viumvej 2
6920 Videbæk

CVR-nr.: 19256707