Init Groups ordning for whistleblowing er indført som led i at styrke den gode virksomhedsledelse. I Init Group sætter vi ordentlighed højt, og vi ønsker at afdække uetiske, ulovlige eller uforsvarlige forhold.
Init Groups medarbejdere, kunder og eksterne samarbejdspartnere har derfor en ekstra mulighed for at rapportere om uetiske, ulovlige eller uforsvarlige forhold, der strider mod Init Groups politikker og værdisæt. Det drejer sig om alvorlige sager, der fx truer Init Groups indtjening eller omdømme. Det kan være ved områder som svindel, bestikkelse, afpresning, misbrug af intern viden, overtrædelse af den finansielle lovgivning eller lignende.
Hensigten med ordningen er at skabe et supplement til ledelsessystemet, hvor ledelse og medarbejdere anonymt kan indberette om kritisable forhold, alvorlige forseelser eller mistanke herom i virksomheden, uden det sætter anmelderen i en ubekvem situation, eller skader anmelderens status på jobbet.
Gå til Init Groups whistleblowerordning: https://whistleblower.beierholm.dk/portal/2860